Online Marketing & Analytics

Email markedsføring

Email markedsføring, er det ikke lidt gammeldags? Jo, men det er her stadigvæk, fordi det virker!

Faktisk er email markedsføring fortsat helt i top målt på effektivitet i forhold til omkostninger, især hvis du er dygtig til at opbygge og fastholde en relation til dine eksisterende kunder.

Email markedsføring og social media markedsføring

Den afgørende forskel på email markedsføring og social media markedsføring er, at du ejer din email liste. På sociale medier er du underlagt et sæt spilleregler som du ingen indflydelse har på, og som kan ændre sig fra dag til dag. Vi har set eksempler på at Facebook har deaktiveret annoncekonti for fuld damp, med store gener til følge for annoncørerne. Og hvad gør du, hvis alle dine følgere på Instagram pludselig kun er på TikTok? Du sender dem en email, er hvad du gør.

Selvfølgelig kan sociale medier noget, og du skal blive ved med at bruge dem, men overvej hvordan du kan bruge dem til også at få dine nuværende og potentielle kunder til at afgive permission til at sende dem email.

Din email liste, din ejendom

Hvis din email udbyder ændrer vilkårene til noget du ikke bryder dig om, ja så tager du DIN liste og uploader den til en anden udbyder, og holder kontakten til dine kunder. Og det er derfor du bør elske email, og tænke det ind i alle dine aktiviteter på diverse sociale medier, på hjemmesiden, i konkurrencer, i print, kort sagt i alle dine marketing aktiviteter.

Brug for hjælp til Permission?

Har du brug for hjælp til implementering, opsætning eller et check-up af din email markedsføring, så kontakt mig for en uforpligtigende snak om, hvordan Supertanker.digital kan hjælpe dig og din virksomhed.

Kontakt Supertanker.digital

Kontakt mig venligst over

Don’t build your business on rented property

Gammeldags og gennemprøvet

Netop fordi email markedsføring er lidt gammeldags, findes der utrolig meget viden omkring at indhente permissions, tilladelser, sign-ups – kært barn har mange navne. Og meget viden om hvordan du skal komponere dine emails, hvordan man får modtageren til rent faktisk at åbne din email, hvordan man får dem til at klikke på et link i din email og hvordan man selv finder ud af, hvad der fungerer for netop dine kunder og dine emails.

Hvis du skulle være i tvivl er jeg ret stor fan af email markedsføring, og det vil være en fornøjelse at hjælpe dig og din forretning med at få den sikreste og, i rigtig mange tilfælde, mest effektive markedsføringskanal til at køre, hvad enten det gælder optimering af et setup eller at starte fra bunden.

Permission

Email markedsføring kaldes også permission marketing, fordi det kræver en tilladelse, en permission, for at du må sende en email.

Supertanker.digital black-pink slash-logoUden permission er det spam, det er ulovligt, og hvis du får for mange spam-anmeldelser går det ud over din udbyders evne til at levere dine emails, og det kan ikke løses ved blot at skifte udbyder. Så lad være med at sende uopfordrede emails.